Lufthavnschef frygter ikke togplan

Ifølge eksperter kan regeringens nye togplan få fatale følger for Karup Lufthavn. Men det skræmmer ikke lufthavnschef Erik Jakobsen.

040312_Erik_Jakobsen.jpg

Karup Lufthavn kan få hård konkurrence, når regeringens nye togplan bliver realiseret i 2025. Til den tid kan man komme med tog fra eksempelvis Herning til København på bare to en halv time. Men det skræmmer ikke lufthavnschefen.

- Jeg tror der går mange år, og der kan ske meget med den trafikpolitiske situation i Danmark. Der kan komme andre til, som har en anden mening. Lufthavnen i Karup den har vi nu, og den virker. Og det tror jeg erhvervslivet er glade for, siger lufthavnschef Erik Jakobsen.

Kun to ruter fra Jylland

Det er ifølge en ekspert så stor en konkurrence til flytrafikken, at det kan ende med at kvæle Karup Lufthavn.

- I sidste ende risikerer vi, at der kun er to levedygtige ruter tilbage i Jylland i form af Billund og Aalborg, siger Ole Kirchert Christensen, direktør i Travelbroker til P4 Midt & Vest.

Se et længere interview med lufthavnschefen her:

1:28
Erik Jakobsen reagerer paa togplan