Lufthavn ligger øde hen

Flyveforbuddet er forlænget, og det betyder at lufthavnen i Karup må indstille sig på endnu en dag uden passagerer.

karup001.jpg

På femte døgn ligger Karup Lufthavn øde hen. Flyveforbuddet er forlænget, og derfor må personalet i lufthavnen fortsætte med at udføre alternative arbejdsopgaver.

- Lige i øjeblikket kan vi ikke servicere gæsterne fra det midt- og vestjyske, og vi tjener heller ingen penge. Så i stedet laver vi alt muligt andet. Vi opdaterer folk på uddannelser, vi gør ting klar og renoverer lidt på det vi nu kan, siger lufthavnsdirektør Erik Jakobsen til TV/MIDT-VEST.

På en normal mandag går der typisk 1500 passagerer gennem lufthavnen i Karup, og man af dem er forretningsfolk.

- Det er klart, at der er mange, der er frustrerede. Men de forstår situationen, for hverken vi eller luftfartsselskaberne kan gøre noget i den her situation, siger Erik Jakobsen til TV/MIDT-VEST.

Se reporter Morten Stamm Mikkelsens reportage fra lufthavnen i Karup: