Lotto-millionær er fundet

I en uge har en ukendt Lotto-millionær fra Viborg været efterlyst - nu har vinderen givet sig til kende.

071009-lotto-logo.jpg

11,2 millioner kroner har i lidt over en uge ventet på at blive hentet af sin rette ejer. Onsdag i sidste uge vandt en heldig spiller fra Viborg det store millionbeløb, men vinderen gav sig ikke til kende. Derfor udsendte Danske Spil en efterlysning, og torsdag kunne vinderen så blive forenet med de mange millioner. Det oplyser Danske Spil til TV/MIDT-VEST. Vinderkuponen blev købt i Superkiosken i Houlkær, men den nybagte Lotto-millionær har ønsket at være anonym og har derfor ikke ønsket at udtale sig om den store gevinst.