Lastbil kørte ind i bro

Mandag eftermiddag gik trafikken i stå, da en lastbilschauffør fejlbedømte afstanden til en gangbro på Søndre Ringvej.

Viborg by, trafik.jpg

Gert Høgh, der er vagtchef ved Midt-og Vestjyllands Politi beskriver lastbilen som en sværtransport, der kørte med en skurvogn på ladet. Men idet chaufføren fejlbedømmer afstanden mellem gangbro og vejbane går det udover træhuset.

-Der lå et træhus ud over hele vejbanen, så det har nok set noget sjovt ud, men der var ikke noget farligt i situationen, lyder det fra Gert Høgh.

Uheldet gjorde, at eftermiddagstrafikken var mere stillestående end sædvanligt, idet byggematerialer og trærester flød rundt på vejbanen.

Gert Høgh understreger, at ingen personer kom til skade ved uheldet. Også gangbroen er stadig helt intakt.