Læge i Viborg står bag banebrydende forskning i piskesmæld

Siden 1995 er patienter med piskesmæld blevet inddelt i grupper på baggrund af en biologisk tilgang til patienterne.

- Man skal ikke tænke på det alene som en biologisk skade, der sker i nakken. Man skal tænke på det bredere. Det har også noget at gøre med, hvordan man opleve situationen at blive udsat for en skade, og den måde man selv er i stand til at vurdere sine fysiske symptomer. Hvor opmærksom er man som person i forhold til ens krop. Det kan betyde noget for, hvordan man klarer sig, fortæller Helge Kasch, der er overlæge på Regionshospitalet i Viborg.

Efter at have forsket i piskesmæld i næsten 20 år, har overlægen nu klarlagt, at det er nødvendigt at kigge bredere på patienterne.

Det er altså ikke nok, at de igen kan genvinde deres førlighed i nakken. Man er også nødt til at kigge på psykologiske og sociale aspekter, for at sikre at de kommer sig helt.

- Nu har vi de her vurderinger med, og vi kan ret tidligt se, hvem det er, vi skal have med i vores undersøgelser. Det er dem, der har det sværest, og dem vi skal gøre mest ved. Dem der har de lette tilfælde, kan vi bare give et godt råd, men der er nogle andre, vi skal have fat i, og dem skal vi gribe, når vi ser dem. Det kan ske allerede på skadestuen, ved praktiserende læge eller fysioterapeut, siger Helge Kasch.

Forskning vækker glæde hos Whiplashforeningen

På baggrund af sin forskning har overlægen udgivet en doktorafhandling, der sætter fokus på både det biologiske, psykiske og sociale, når man skal inddele patienter i risikogrupper.

Næstformanden for den danske Whiplashforening glæder sig over den øgede fokus på patienter med piskesmæld.

- Hvis du brækker benet, så har vi en nogenlunde fast praksis for, hvordan du behandler det. Det har vi ikke på samme måde med piskesmældsskader. Derfor er det jo glædeligt, hvis man nu kan sige, hvilke situationer man kan forvente er mere langvarige. Så er spørgsmålet så, hvordan vi kan sætte ind tidligt, for det er også et problem i dag. Der bliver ikke sat ind tidligt nok, siger Marcus Wils Lorenzen.

I dag kommer de fleste sig hurtigt efter et piskesmæld, men 1 ud af 10 oplever længevarende skader. Med den nye forskning kan det tal måske blive endnu lavere.

- En af de ting der er kendetegnede ved følger efter whiplashskader, det er, at man stadig ikke helt præcis ved, hvorfor man får langvarige smertetilstande. Så alt forskning der kan gøre os klogere på selve skaden, og de følger der måtte komme, det hilser vi meget velkomment, fortæller Marcus Wils Lorenzen.

For overlæge Helge Kasch er punktummet for forskningen måske mere et komma, og han håber, at resultater kan lede til nye behandlinger af piskesmæld og andre smertetilstande.