Kreative ildsjæle mødes i håndboldhal

For 31. gang blev der afholdt en kreativ messe i Viborg, som bød på både hækling og porcelænsmaling.

Tinghallen slog i weekenden dørene op til årets store hobbymesse.
Tinghallen slog i weekenden dørene op til årets store hobbymesse.
Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

Normalt forbinder man ViboCold Arena med Viborgs håndboldhold, men i weekenden var det det rigtige sted at være for en masse mennesker, der ligeledes har hænderne og fingrene skruet godt på.

Tinghallen var nemlig arrangør for årets store hobbymesse, der er blandt landets største. Og i år viste det sig for alvor, at en gammel arbejdsform er vendt stærkt tilbage.

- Det er blevet rigtig moderne både at strikke og hækle. Det gør de unge mennesker også i nu om dage. Scrapbooking gør de også i, siger arrangementschef Bodil Holm, Kreativ Fritid.

Derudover var der igen i år to store stande med porcelænsmaling, som stadig er et stort hit.

Det var 85 udstillere med, da messen slog dørene op for 31. gang.

0:47
Se video fra hobbymessen.