Kraftig brand i Viborg: Politiet beder folk holde sig væk og lukke døre og vinduer

En kraftig brand har fredag aften fået fat i en bygning i Viborg.

Her et foto taget 23:48 her til aften af grunden i Viborg, hvor der her til aften er en kraftig brand i gang.
Her et foto taget 23:48 her til aften af grunden i Viborg, hvor der her til aften er en kraftig brand i gang.
Foto: Frederikke Dammark, TV MIDTVEST

En kraftig brand raserer fredag aften i en bygning på Ølandsvej i Viborg. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie Twitter.

Politiet henstiller til, at folk holder afstand og holder sig ude af røgen.

- Sort tyk røg driver mod Ø/SØ og slår ned over byområdet. Luk døre og vinduer i bygninger og søg væk fra røgfanen, hvis man er udendørs, lyder det i et af politiets tweets.

Klokken 23.01 oplyser politiet, at varslet i Viborg stadig er gældende. 

Kort før midnat oplyser TV MIDTVESTs reporter på stedet, at flammerne stadig er i gang på grunden med den kraftige brand.