Kraftig brand i stuehus på gård mellem Viborg og Karup

Tidligt fredag morgen udbrød der brand i et stuehus på en gård ved Skelhøje.

Midtjysk Brand & Redning oplyser, at der kommer til at køre brandbiler frem og tilbage ved gården, så folk bedes vise hensyn.
Midtjysk Brand & Redning oplyser, at der kommer til at køre brandbiler frem og tilbage ved gården, så folk bedes vise hensyn.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Midtjysk Brand & Redning blev tidligt fredag morgen kaldt ud til en gårdbrand på Karuphøjvej mellem Viborg og Karup.

- Klokken 6.11 modtager vi en melding om en gårdbrand ved Skelhøje. Da vi kommer frem, er der brand i alle værelser af stuehuset, så vi begynder med det samme slukning af ilden samt sikring af de andre bygninger, fortæller Anders Dahl Jensen, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning.

Branden havde fået så godt fat, at da brandvæsenet kommer frem, at taget var faldet sammen, og der stod næsten kun murerne tilbage, oplyser indsatslederen.

Det var en nabo til gårdejendommen, der anmeldte branden tidligt fredag morgen.

Anders Dahl Jensen oplyser, at Midtjysk Brand & Redning kommer til at være derude nogle timer endnu, da de er nødt til at få skilt nogle nedbrændte dele af stuehuset ad for at få slukket branden helt.