Konfirmation: Blå Mandag for forældre

I dag sad forældre på rad og række i landets butikscentre. Blå mandag kræver nemlig også sine forældre.

3:09
Med konfirmationer både fredag, lørdag og søndag var i dag en af de helt store blå mandage.

48 konfirmander fra Skals valgte i dag at holde deres konfirmation uden for landsdelen. Turen gik til Århus - og med var fire forældre til at holde styr på de mange nye bæreposer.

Henriette Bruun Kristensen havde konfirmation for tredje gang. Denne gang var det sønnen Lukas, der skulle have forældreopbakning.

- Blå mandag er lige så vigtig, ej ikke lige så vigtigt som konfirmationen, men den er vigtig for dem, og den er også vigtig for os, fortæller Henriette Bruun Kristensen.

Også i Herning var mange forældre igang med at vente og passe på de nyeste indkøb.

I alt 650 unge konfirmander travlt med blandt andet spisning, biograftur, wellness og shopping. Sammen med en række samarbejdspartnere har VisitHerning simpelthen lavet en pakkeløsning til konfirmanderne.

Og indtil videre ser det ud til, at succesen er hjemme. I hvert fald er det første gang nogensinde, at byen har kunne tiltrække så mange unge mennesker på en enkelt blå mandag.

Med konfirmationer både fredag, lørdag og søndag var dagen i dag en af de helt store blå mandage.