Kollega reddede Jens Ole, da han blev ramt af blodprop: - Jeg har været rigtig heldig

Jens Ole Holm Pedersen overlevede en blodprop i hjernen, fordi hans kollega fik øje på symptomerne og reagerede hurtigt. En rapport viser, at lige over halvdelen af danskerne ikke når på sygehuset tidsnok til at modtage effektiv behandling mod et stroke.

Da Jens Ole Holm Pedersen i sommer blev ramt af en blodprop i hjernen, var en kollega hurtig til at ringe 112. Foto: Maria Riis Yde / TV MIDTVEST

Hvert år bliver omkring 12.000 danskere ramt af et stroke - altså en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Jens Ole Holm Pedersen fra Viborg er en af dem. Da han i sommer fik en blodprop i hjernen, reagerede en kollega heldigvis hurtigt.

- Hun reddede mit liv, det gjorde hun. Hende og brandmanden. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger Jens Ole Holm Pedersen.

Læs også Hver anden patient med stroke misser effektiv behandling

Det var en ganske almindelig arbejdsdag, da Jens Ole Holm Pedersen begyndte at forsvinde ind i sin egen verden. En kollega lagde mærke til, at han gik og snøvlede og blev blå i hovedet.

Derfor var kollegaen ikke i tvivl om, at der skulle ringes 112 hurtigst muligt.

- Der var en god arbejdskollega, og systemet fungerede jo. Jeg kom ind i ordentlig tid. Så jeg føler, jeg var rigtig heldig, siger Jens Ole Holm Pedersen.

Borgmester takker sundhedspersonale

Også Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), ved, hvordan det er at have et stroke helt inde på livet. I tirsdags blev hans kone ramt af en hjerneblødning.

Hun blev hentet af en ambulance og lagt i koma på vej til sygehuset. Her lød konklusionen, at hjerneblødningen var forårsaget af en godartet tumor, der krævede en operation.

Operationen gik godt, og i et opslag på Facebook roser Ulrik Wilbek sundhedspersonalet for deres håndtering af situationen.

- Min familie og jeg er alle jer der eksekverede evigt taknemmelige. Susanne reddede sit liv ved at ane, hvad der var på vej. Alle I andre holdt hende i live og sørgede for, at hun kom igennem forhåbentlig helt uden men, skriver Ulrik Wilbek i opslaget.

Vigtigt at handle hurtigt på symptomer

Symptomer på et stroke kan være, at den ene arm hænger, den ene mundvig hænger, eller at ordene ikke hænger helt sammen, når man snakker. Fra de første symptomer begynder at vise sig, er det afgørende, at personen kommer på sygehuset inden for 4,5 timer.

Når der er gået mere end 4,5 timer, kan den effektive behandling til at opløse en blodprop gøre mere skade end gavn. Det fortæller overlæge og professor ved Aalborg Universitet, Søren Paaske Johnsen.

- Der sker en aflukning af iltforsyningen til hjernen. Jo længere tid der går, jo større skader på hjernen, siger han.

51 procent af dem, der bliver ramt, når ikke på hospitalet i tide til at modtage den mest effektive behandling. Det viser en rapport lavet af regionerne.

Overlæge og professor Søren Paaske Johnsen fortæller også, at der er fire gange større sandsynlighed for, at den ramte når på sygehuset inden for 4,5 timer, hvis de pårørende kender til symptomerne.

Som en del af kampagnen ’Stræk, snak, smil’ har Dansk Råd for Genoplivning lavet en video, som skal gøre danskerne bedre til at reagere, når nogen udviser symptomer på et stroke.

Her kan du se Dansk Råd for Genoplivnings kampagnevideo, som viser nogle af de tegn, der kan opstå, når man rammes af et stroke.