Klimakommissæren på grønt besøg

Repræsentanter fra EU besøgte virksomheder, der gennem grønne investeringer forbedrer resultaterne.

grundfos6.jpg

Mandag formiddag besøgte klimakommissær Connie Hedegaard og repræsentanter fra 10 EU-land Grundfos i Bjerringbro. Formålet med besøget var at se på, hvordan en virksomhed forener grønne initiativer med bedre resultater på bundlinjen.

- Ligegyldigt hvad man ellers mener om klimadiskussionen, så er det svært at gå imod sund logik om, at der er god forretning i at spare på ressourcer og på energi. Ikke mindst i en verden med stigende oliepriser, siger Connie Hedegaard til Børsen.

Grundfos går grønt

Grundfos lever af at sælge energieffektive og miljørigtige pumper og nu tager virksomheden sin egen medicin.

- Vi har fundet et stort potentiale alene i den danske produktionsenhed var der 12.000 pumper og motorer, der kunne skiftes ud, hvor vi kunne få en mere energieffektiv løsning, siger Karen Touborg, functional manager på Grundfos.

Bare på de danske fabrikker regner Grundfoss med at spare over 18 millioner kroner.