Kasper går og strikker samtidigt: Vil gerne have flere mænd med på vognen

Vanter, hoser, halstørklæder og store sweatre.

Der er ikke det, som historiestuderende Kasper Thomsen, der oprindeligt kommer fra Ørum nord for Viborg, ikke kan strikke, mens han går lange ture på den jyske hede.

- For mig er det rart at kunne have tankerne på et eller andet, mens jeg går, forklarer han.

Det bliver til meget strik af forskellig sværhedsgrad, og når han arbejder på de mest avancerede mønstre, så foregår det da også primært i bussen, toget, på universitetet eller hjemme i stuen. Men meget strikker han altså til fods.

- Når jeg er udenfor, så vælger jeg oftest de ting, hvor der er noget, der kræver, at jeg bare lige skal gå med en enkelt farve, siger Kasper Thomsen, der i dag bor i Aarhus.

Mænd kan også strikke

Kasper Thomsen kunne godt tænke sig, at flere mænd ville begynde at strikke.

- Mænd, der strikker, er ikke noget, man ser så meget i dag. Det synes jeg som historiker er lidt ærgerligt. I dag har man meget idéen om, at det er noget, kvinder gør som deres hobby. Det er noget, som jeg godt kunne tænke mig at gøre op med, for jeg synes også, vi skal kunne komme på banen som mænd, for det er faktisk en del af den midt- og vestjyske historie, forklarer han.

Når Kasper Thomsen strikker på heden, så går han i fodsporene på fortidens fårebønder. Han har fundet ud af, at mændene for 300 år siden strikkede, når de gik på heden og passede får.

Derfor er strikkeriet også blevet en del af hans studiejob i Den Gamle By i Aarhus. Her er han hosekræmmer. En hosekræmmer var i 1700- og 1800-tallet en omvandrende forhandler af hjemmelavet uldtøj, der ofte var strikket. Hosekræmmerne kom ofte fra Midt- og Vestjylland.

- Jeg insisterer på, at der er noget sejt ved at være midt- og vestjyde, og derfor har jeg taget hosekræmmeriets evner til mig. Så kan folk komme ned i Den Gamle By og blive overraskede, forargede eller nysgerrige, siger han.

Stolt af sit arbejde

Den vandrende strikker er vild med at iføre sig de ting, han selv har strikket.

- Jeg synes, det er spændende at gå i noget, der har en fortælling, som man altid kan snakke om. Følelsen af, at man selv er herre over, hvad man går med, den kan jeg rigtigt godt lide. Og hvis man nu for eksempel skal tale om bæredygtighed, så gør det også noget, at man skaber noget, man synes om fra starten, siger han og fortsætter:

- Og hvis ens tøj bliver slidt, så kan man altid lappe det.

Hvis man gerne selv vil lære at gå og strikke på samme tid, så opfordrer han til, at man starter med at rundt i hjemmet og eventuelt i sin have, så man lærer at kunne begge dele samtidigt.

- Når man så er færdig med det og tør, så kan man jo altid gå udenfor i naturen og håbe på, man ikke falder, afslutter han med et smil.