Ingen turde fortælle, han aldrig kom til at gå igen

Hans Peter Østergaard husker intet fra den dag, hvor han i kådhed kravlede op i en lygtepæl og faldt ned.

- Det hele var sådan en tåge. Den første uge tror jeg sgu ikke, jeg opdagede noget som helst, siger han.

Han var bare sytten år, og sammen med en flok venner var han på vej i byen for at få en øl eller to. Men så fik han en idé.

- På vejen kravler jeg op i en lygtepæl og falder ned. Og det var en dum ide, for det brækker man ryggen af, siger Hans Peter Østergaard, der er medejer af Kørestolseksperten i Viborg.

Da han vågnede fik han at vide, at hans ryg var brækket. Ingen turde rigtigt fortælle ham, at han nok aldrig kom til at gå igen.

- Min far sagde, at det da var godt, jeg ikke havde slået hovedet, for der var så meget blod på jorden. Så det tænker jeg tit på – at ja, det var godt, siger Hans Peter Østergaard.

Det var forældrenes måde at fortælle Hans Peter, at alt ikke var skidt, men at der faktisk var et lyspunkt. Og selvom det var svært at vænne sig til den nye tilværelse i kørestol, så fandt Hans Peter Østergaard en glæde i en sportsgren. For ham blev basketball vejen ud af krisen.

- Det var jo ikke noget, jeg kunne gøre noget ved, så jeg blev nødt til at se fremad. Basket har altid været prioritet ét for mig. Gennem tiden er det også kommet foran familie og alt muligt andet, siger han.

Bolden blev hans redning

Hans Peter Østergaard var så god til at håndtere den store bold, imens han rullede rundt på to hjul, så på et tidspunkt var det ikke nok med mesterskaber i Danmark og Europa. Derfor tog han på et basket-collage i Taxas.

- Man gik lidt i skole, og så gik man meget til basket, og det var lige noget for mig. Jeg skulle jo ligesom lære at klare mig selv i helt nye omgivelser. Der var ikke lige en mor og en far til at hjælpe med alt mulig praktisk, som de ellers havde gjort gennem hele mit liv, siger Hans Peter Østergaard.

Han blev i USA i en årrække. I 1994 kom han hjem og stiftede familie i Danmark. Basketball fylder stadig en hel del, både som træner og spiller.
I dag spiller han i Viborg Dunkers, og for fire år siden startede han et ungdomshold i klubben, hvor han træner børn og unge kørestolsbrugere.

- Jeg har prøvet alt muligt med basket og rejst rundt i hele verden i forbindelse med basket. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at komme i gang med det, for jeg synes selv, det bare er lykken, siger han og fortsætter:

- Når man sidder i kørestol, siger det sig selv, at så bevæger man sig med armene, men du er ikke så fysisk aktiv, for det er hele systemet ligesom ikke lavet til, siger han.

I dag bor Hans Peter Østergaard i Viborg med sin kone og to børn. Hans søn er bare tre år, og han ser mange ligheder med sig selv i ham. Ligheder, som til tiden godt kan bekymre ham.

- Det er selvfølgelig problematisk, hvis han også bliver sådan en ballademager. Men lad os håbe, min søn bliver lidt klogere, siger han.