Hudløst ærlig livshistorie: Tivoli-ikon og kromand udgiver en erindringsbog

Leif Dahlgård er en del ældre end Gregers Laigaard, og de to mænd har haft meget forskellige liv. Men alligevel har de en masse tilfælles.

For eksempel voksede de op på den samme gade i Grønhøj sydvest for Viborg, og deres forældre var venner.

Nu har ejeren af det ikoniske omrejsende tivoli Dahlgårds Tivoli og kroejeren fra Grønhøj Kro skrevet en bog sammen.

- Det er sgu Gregers, der er foregangsmand for det. Det er ham, der har skrevet det, og det er ham, der har sat det op. Og jeg… Jeg siger jo ja til alt, siger Leif Dahlgård med et grin, mens Gregers Laigaard fortsætter historien:

- Jeg interviewede Leif, og så kom der spontant nogle gode historier. Så gik jeg hjem og skrev, og så viste jeg det bagefter til Leif og spurgte, om han kunne gå ind for det, der var skrevet, forklarer han.

Amerikanerbiler og tivoli

Grønhøj Kro blev bygget i 1848, og i 1864 overtog familien Laigaard den. Derfor er Gregers Laigaard nu femte generation, der har kroen, der i dag også fungerer som et museum.

Leif Dahlgaards barndomshjem lå lige overfor kroen, men på grund af deres aldersforskel, så er det først de sidste par år, at de to har fået mere med hinanden at gøre.

- Jeg kendte hans søster Gitte bedre, fordi hun var et år yngre end mig, og vi var ungdomsvenner. Men Leif var ligesom i kulissen, og det var ham, jeg så op til, fordi han kom kørende i sin store amerikanerbil, og der var sgu ikke nogen, der skulle stå i vejen for ham, fortæller Gregers Laigaard om sit forhold til tivoli-ejeren.

Dahlgaards Tivoli

Hvor Gregers Laigaard voksede op med krolivet, så voksede Leif Dahlgård op med Dahlgaard Tivoli og sommer på farten.

Han voksede op med tivoliet, som han overtog fra sin far, og i mange år var det omrejsende tivoli en millionforretning med mere end 40 ansatte. Og de ansatte havde alverdens forskellige baggrunde, hvilket er noget af det, som Gregers Laigaard fortæller om i bogen.

- Jeg syntes, det var vigtigt at fortælle om den faderfigur, som mange har knyttet sig til. Der har været så mange skæve elementer forbi i Leif og Annis tid som tivoliejere. Hvor mange har de ikke hjulpet? Hvis de havde fået penge for det, så havde de været mangemillionærer, fortæller Gregers Laigaard.

Leif Dahlgård selv er også godt tilfreds med den måde, tivoli blev drevet på.

- Jeg har aldrig været den, der pakkede noget ind. Hvis manden skulle have en skideballe, så fik han det, og så var vi lige gode venner bagefter. Kunne han ikke tage det, så måtte han videre, forklarede han og fortsatte:

- Første betingelse for at lære unge mennesker noget, det er, at de er glade for at være der. Respekt det betyder allermest.

Finanskrisen kom i vejen

Omrejsende Tivoliers tid sluttede med finanskrisen, og Dahlgaards Tivoli måtte tage afsked med stort set alt personale fra en sæson til den næste.

Men i dag kan man stadig købe pølser hos Leif Dahlgård i en vogn fra Dahlgårds Tivoli, når kroen holder kræmmermarkeder og træf om sommeren.

Og ganske passende har bogen om de to fået titlen ’Gøgleren og kromanden’.