Hospitaler oplever akut overbelægning

Region Midtjylland oplever lige nu store overbelægninger på Regionshospitalerne i hele regionen.

- Vi er en presset situation. 

Sådan lyder det fra Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, på baggrund af flere dages overbelægning på alle hospitalerne i regionen.

Det er især regionshospitalet i Randers, der er helt fyldt op, og de må derfor henvise akutte patienter til blandt andet Viborg og Skive. Et stort koordineringsarbejde mellem hospitalerne er lige nu nødvendigt for at finde plads. 

Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, understreger, at de seneste dages overbelægning er en ekstrem situation. 
Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, understreger, at de seneste dages overbelægning er en ekstrem situation. 
Foto: TV2 Østjylland

- Det er så alvorligt, at vi har været nødt til at gå sammen to dage i træk på tværs af hospitalerne, for at finde ud af, hvem har egentlig kapacitet til at løse opgaven, så det bliver bedst muligt for patienterne, lyder fra koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen. 

quoteAntallet af senge i disse dage er ikke stort nok. Men vi kan ikke bemande altid til den værst tænkelige situation.

Ole Thomsen, Koncerndirektør, Region Midtjylland

Ifølge koncerndirektøren er der ikke en klar direkte årsag til de mange ekstra patienter, men en del af forklaringen skal formentlig ses i lyset den en voldsomme inzluenzaepidemi. 

- Der er blevet talt meget om influenzaepidemi, og at mange er alvorligt syge af influenza. Mit bedste bud er, at det er en stor del af årsagen. Derudover har der været en generel stigning de seneste år i antallet af akutte patienter. Mere end vi kan forstå, fastslår han. 

Konsekvensen af overbelægningerne er, at flere patienter må henvises til hospitaler længere væk fra deres hjem, men det har ikke betydning for kvaliteten af behandlingen, fastslår regionen.

- Det er ikke sikkert, at de vil opleve lige så meget nærvær fra medarbejderne, når der er så mange flere patienter end normalt. Men jeg er ikke i tvivl om, at den faglige kvalitet er i orden, siger Ole Thomsen.

Lige nu udfører hospitalerne en såkaldt beredskabsplan frem til på mandag, hvor ledelserne for hospitalere igen vil gøre status over antallet af patienter. 

Koncerndirektør Ole Thomsen forholder sig til de seneste dages overbelægning på hospitalerne i Region Midtjylland. 

Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Sundhed.