Helikopterproblemer udløser rabat

Forsvaret får en specialaftale med Rolls-Royce efter måneder med motorproblemer.

Merlin-helikopter-2.jpg

I seks måneder har Forsvaret haft problemer med motorerne til sine Merlin EH101-helikoptere. Syv af 51 motorer er lige nu ude af drift på grund af revner, og årsagen dertil er endnu ikke fundet. Til gengæld har Forsvaret nu fået en aftale med Rolls-Royce, der har leveret motorerne, om at få en hurtigere og billigere vedligeholdelse af dem. Det skulle blandt andet betyde, at Rolls-Royce opretter en produktionslinje, som skal kunne levere mindst én motor om måneden, skriver Ingeniøren på sin hjemmeside.

I alt 15 af de 51 motorer er ude af drift lige nu, men altså kun knap halvdelen på grund af revner. Merlin EH101-helikopterne har base i Karup.