Halmballer i Vestre Landsret

Årelang patentkamp om plastindpakkede halmballer, bliver i denne uge tilføjet et nyt kapitel i Vestre Landsret.

Vestre_Landsret_ext_1.jpg

Hvide plastindpakkede halmballer er et normalt syn på de danske marker. I denne uge danner Vestre Landsret rammen om en årelang patentkamp. Opfinderen af indpakningsmetoden, fabrikant Ebbe Korsgaard fra Mors sagsøger 13 maskinstationer i Himmerland og på Salling.

Ebbe Korsgaard mener, at han har ret til en afgift fra maskinstationerne i forhold til de kilo halm eller hø, som i årenes løb er blevet pakket ind. Han mener, at de har krænket hans patent. Det skriver Nordjyske.dk.

Ebbe Korsgaard har patent på omviklermaskiner, men fabrikken Pomi fra Nørager har produceret maskiner, som kan det samme som Ebbe Korsgaards maskiner. Det er dem maskinstationerne har brugt. Ved en dom i Højesteret i 2007, fik Ebbe Korsgaard medhold, og Pomi blev dømt til at betale en erstatning på tre millioner kroner.

Sagen handler ikke om, hvorvidt de 13 maskinstationer skal betale afgift, for det fremgår af sagen fra 2007. Den handler derimod om størrelsen af afgiften.

Ebbe Korsgaard har indtil nu brugt 10 millioner kroner i sagsomkostninger.