Fremgang til konservative i Viborg

10 ud af 17 valgsteder i Viborg viser stor konservativ fremgang. Vest for kommunen ser det knapt så godt ud.

Pape interviewes_0.jpg

Kl. 21.47 i aften var der talt stemmer op på 10 ud af Viborgs 17 valgsteder og der var godt nyt at hente for Det Konservative Folkeparti, der her står til en flot fremgang.

I Viborg Vest ligger partiet til en fremgang på 4,1 og i Viborg Øst til en fremgang på 5,9%. Viborg Kommune er også et af de steder, hvor de konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen skal hente mange stemmer, som kommunens tidligere borgmester.

Stadig meget usikkert

Spørgsmålet er bare, hvorvidt det bringer ham stemmer nok til komme i Folketinget. Lige så snart, man kigger udenfor Viborgs Kommunegrænse ser tallene nemlig helt anderledes ud.

I Skive går de konservative på de optalte valgsteder lidt frem med 0,5% og i Silkeborg med 0,7%. Andre steder går partiet lidt tilbage.

Valgstederne i Bjerringbro forventes ligesom valgstederne i Viborg at give Søren Pape Poulsen et pænt valg, men her er stemmerne endnu ikke talt op.