Fra rød til blå stue

Tidligere socialdemokrat skifter til Venstre i Viborg Byråd.

Gregers_Laigaard.jpg

Den forhenværende socialdemokrat, Gregers Laigaard, skifter nu endegyldigt fra rød til blå blok i Viborg byråd. Kroejeren fra Grønhøj har været løsgænger siden han meldte sig ud af socialdemokratiet i september 2010. Fra februar bliver han medlem af Venstre.

Siden oktober har Laigaard haft et tæt samarbejde med til venstre og det har overbevist byrådsgruppen om at Laigaard har "hjertet på rette sted".

- Gregers er som person meget venlig og fremfører sine synspunkter tilsat en stor portion humor, hvilket gør os alle glade, siger gruppeformand Holger Andersen i en pressemeddelelse.

Med skiftet kommer venstres gruppe i fremtiden til at tælle 12 byrådsmedlemmer. Det betyder, at der er borgerligt flertal i kommunen.

Den konservative borgmester, Søren Pape Poulsen sidder lige nu på magten med støtte fra socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti