Fortiden indhenter polsk forbryder

Politiet i Viborg har anholdt en 53-årig polsk mand, der har været eftersøgt af Interpol siden 1999. (Arkivfoto)

Klokken 09.22 i morges stormede Politiets Indsats Styrke en adresse i Nordjylland og fandt et uregistreret badeland.
Klokken 09.22 i morges stormede Politiets Indsats Styrke en adresse i Nordjylland og fandt et uregistreret badeland.

Politiet mødte onsdag eftermiddag talstærkt frem til et hus på Engholmvej i Skals. Forud for aktionen havde politiet modtaget et tip via Interpol om, at en 53-årig polsk eftersøgt mand opholdt sig i huset. Manden var beskrevet som farlig, men anholdelsen forløb helt uden dramatik fortæller Henrik Grove fra lokalpolitiet i Viborg.

- Han er af en vis kaliber, og ifølge beskrivelsen kunne han være farlig. Derfor var vi ikke bare to mand derude, men mødte op med en del folk, siger Henrik Grove, der afviser at manden skulle have forbindelser til mafia eller anden organiseret kriminalitet.

Fremstillet til udvisning

Den 53-årige polske mand fremstilles torsdag i grundlovsforhør ved retten i Viborg. Politiet begærer ham fængslet indtil han kan udleveres til Polen. Manden er mistænkt i en række meget grove voldssager og indbrud. Den første sag ligger helt tilbage i 1999.

I skjul i Skals

Politiet kunne efter anholdelsen konstatere, at manden havde falske identitetspapirer. Det får politiet til at tro, at manden har opholdt sig i Danmark i længere tid. Han boede hos nogle andre udlændinge, som opholder sig lovligt i Danmark.

- Der er ikke noget, der tyder på, at dem han boede hos, har kendt hans virkelig identitet og vidst, hvad han var for en, siger Henrik Grove.