Fandt et halvt kilo amfetamin

Fængslet bag lukkede døre i narkosag fra Viborg-egnen.

retten_i_viborg5.jpg

En 39-årig mand fra Viborg-egnen blev fredag varetægtsfængslet til den 5. august i en narko-sag.

Retsmødet foregik bag lukkede døre, så politiet er meget tilbageholdne med oplysninger i sagen, men det står fast, at den 39-årige blev anholdt torsdag, efter at politiet havde fundet et halvt kilo amfetamin og 300 gram hash på hans bopæl.

En kvinde, der befandt sig på adressen, blev også anholdt, men det var kun den 39-årige, der blev fremstillet. Han er sigtet for at opbevare stoffet med henblik på videresalg.