Faldskærm foldede sig ikke ud

28-årig kvinde fra Brande kvæstet ved faldskærmsudspring ved Viborg.

Faldskaerm.jpg

Haverigruppen i Dansk Faldskærms Union skal nu undersøge, hvad der præcist gik galt under et udspring i går ved Viborg.

Skærm foldede sig ikke ud

Den 28-årige kvinde sprang ud fra 1.000 meters højde, men faldskærmen foldede sig kun delvist ud. Linerne var tilsyneladende blevet filtret ind i den pose skærmen ligger i, og hun trak ikke reserveskærmen.

Snurrede rundt

I faldet snurrede kvinden fra Brande rundt hele vejen ned, inden hun ramte jorden. Hun blev fløjet i helikopter til traumecentret i Aarhus. Formanden for den midtjyske faldskærmsklub har søndag formiddag talt i telefon med den uheldige springer. Hun har brud på venstre arm, og har fået en del andre knubs, men er sluppet heldigt fra uheldet.

Det var kvindens andet spring i faldskærm. 

 

2:05
I går oplevede en kvinde fra Brande enhver faldskærmsspringers mareridt. Da hun sprang fra 1000 meter foldede skærmen sig ikke rigtigt ud. Alligevel overlevede kvinden det bratte fald