Ejendom i Viborg evakueret efter brand

En brand i en etageejendom i Viborg udviklede så meget røg, at politiet evakuerede alle beboere. Ingen er kommet til skade

Beboere blev evakueret efter brand i beboelsesejendom i Viborg i dag. Ingen er kommet noget til.
Beboere blev evakueret efter brand i beboelsesejendom i Viborg i dag. Ingen er kommet noget til.

En brand i en opgang i en etageejendom på Trekronervej i Viborg, endte i formiddags med at beboere i tre opgange blev evakueret.

Det fortæller indsatsleder fra Midt- og Vestjyllands Politi, Ralf Høgedal, til TV MIDTVEST.

Branden startede klokken 10.25 og udviklede meget kraftig røg. Brandvæsenet var hurtigt på stedet og fik slukket ilden umiddelbart efter. Men røgudviklingen var så kraftig, at man valgte at evakuere beboerne i opgangne både på Trekronergade 17, 19 og den bagvedliggende opgang i Jernbanegade 12, da de tre opgange hænger sammen.

Alle beboere er kommet ud og har det efter omstændighederne godt. Ingen er kommet til skade.

Politiet har tre patruljer på stedet.