Dyre dråber i vandhanen i Viborg

Prisen på vandhanevand i Viborg og omegn stiger med godt seks procent i år. Det får politikerne til at løfte pegefingeren.

28.01.2010_vand001.jpg

Det bliver dyrt for borgerne i Viborg at åbne for vandhanen i år. Det kommunalt ejede Viborg Vand sætter prisen på vandet op med 6,11 procent. Og den prisstigning gik politikerne faktisk med til i aftes, men ikke uden kritiske bemærkninger, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

En socialdemokrat mente ikke, at vandprisen burde stige så meget under lavkonjunktur. Og Venstres Ib Bjerregaard mente, at vandpriserne kunne ødelægge kommunens strategi om, at institutionerne skal spare.

Diretør for Viborg Vand, Palle Holm fortæller til TV/Midt-Vest, at prisstigningerne er nødvendige, for at økonomien i Viborg Vand kan hænge sammen.