Drop figenstang og müslibar: Tandlæge med syv gode råd til forældre

En tandlæge fra Viborg advarer mod "sunde" snacks som figenstænger og müslibarer. Ost og frosne ærter er meget bedre.

Pas på med figenstang og müslibar. Det indeholder meget sukker, som er skadeligt for dine børns tænder.
Pas på med figenstang og müslibar. Det indeholder meget sukker, som er skadeligt for dine børns tænder.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Poul Folke er overtandlæge i Viborg Kommune. Han har en klar opfordring til forældregenerationen: Pas på med de såkaldte sunde snacks til dine børn.

- Vi har undersøgelser, der viser, at hvis et barn får 100 gram sukker mere om dagen, så vil de i løbet af 1-2 år få over ét hul mere end en gruppe, der får de der 100 gram mindre, siger han til TV MIDTVEST.

Og faktisk - siger overtandlægen - er der tre stykker sukker i sådan en figenstang.

- Det er jo mellemmåltiderne, der giver huller i tænderne. Problemet er jo, at det er noget, der klistrer.

Hos Børnehaven Hyldgård i Ikast traf vi et par forældre, der med de bedste intentioner giver børnene en figenstang eller müslibar med i madpakken.

- Vi spiser ikke så meget af det i dagligdagen, så jeg har det fint med, at de får en lille én med hver dag.

Men det ødelægger jo deres tænder?

- Vi børster tænder to gange om dagen, så jeg tænker, at det går nok, fortæller Linda Thomsen fra Ikast.

Syv råd: Ost, frosne ærter og frisk frugt

Ifølge Poul Folke er der masser af gode ting, børn kan spise uden at skade tænderne.

1:28
 
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

En ostehaps kan være god, fordi den giver færre huller i tænderne. Saltstænger skader ikke. Frosne ærter og majs kan være en spændene snack. I madpakken er frisk frugt og grønt bedre end figenstang og müslibar. Popcorn skader heller ikke tænderne. Yoghurt uden sukker er godt for tænderne. Det mest basale er dog at drikke vand i stedet for saftevand og sodavand.

3:00