Dramatik på og udenfor banen

Viborg mødte AGF i et brag af en fodboldkamp. Fire fodboldfans blev efter kampen anholdt.

vff_agf.jpg

Det var top imod bund, da Viborg FF lørdag eftermiddag tørnede sammen med AGF i 1. division i fodbold.

AGF kom planmæssigt foran, men Viborg fik udlignet og bragte sig i anden halvleg overraskende foran 2-1. Det så i en periode ud som om Viborg var på vej mod en vital sejr, men AGF er ikke tophold for ingenting: To minutter inde i overtiden fik AGF udlignet, og minsandten om ikke århusianerne minuttet efter fik scoret til slutresultat 2-3.

Kampens resultat gik ikke ubemærket hen over de 3408 tilskuere på Viborg Stadion. Midt- og Vestjyllands Politi har oplevet hektisk aktivitet både før- og efter kampen. Indsatsleder Henrik Hansen kunne umiddelbart sidste fløjt på stadion fortælle TV/MIDT-VEST om fire anholdte og 15 udskrevne bøder, hvor ordensbekendtgørelsen var blevet overtrådt.