Datacenter skal give varmen

Energi Viborg håber, at overskudsvarmen fra det kommende Apple-datacenter kan sendes videre til fjernvarmekunderne.

energiviborg.jpg

Apples ønsker, at overskudsvarmen fra de mange servere i det kommende datacenter skal sendes ud i fjernvarmenettet. 

Gode nyheder hos Energi Viborg, der håber, at den plan kan være med til at sikre billigere varme til fjernvarmekunderne.

- Det, vi håber, er jo selvfølgelig, at det kan være med til at reducere prisen, siger direktøren hos energiselskabet, Christian Hagelskjær.

Christian Hagelskjær fortæller, at Apples ankomst er perfekt timing for Energi Viborg.

- Vi har været på udkig efter en anden produktionsform, fordi vi gerne vil med i den grønne omstilling og udfase naturgassen, som vi bruger i dag. Derfor passer det rigtig godt ind i vores strategi.

Direktøren regner med, at det nye anlæg kan levere varme nok til alle fjernvarmeforbrugere i kommunen. Går alt efter planen, kan det nye varmeanlæg bliver taget i brug om 2-3 år.

2:08
Apple kommer ikke til at mangle danske samarbejdspartnere. Aarhus Universitet Foulum og Energi Viborg håber begge at kunne samarbejde med Apple, når de kommer til Foulum.