Byens ældste borger tænder julelys i Viborg

Julelyset på Sct. Mathias Centret i Viborg blev tændt af 105-årig.

0:48
- Nu tændes alle lys med glans til store og til små. Og alle dem som er her omkring, de ønskes en rigtig glædelig jul, fortæller 105-årige Inger Bertha Petersen
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST

105-årige Inger Bertha Petersen tændte torsdag julelyset på Sct. Mathias Centret i Viborg.

Og for hende betyder julen og julelysene noget ganske særligt.

- Det betyder, at børn og voksne kan forenes og har det godt sammen. Det er hovedsagen, siger hun.

Det var hos centerchefen, Karl Johan Hasselbalch, at ideen opstod.

-  I mange familier er det sådan, at det er familiens ældste, der tænder juletræet, og derfor synes jeg, at det kunne være sjovt at få fat i Viborgs ældste borger, fortæller han.

Det er tredje år, at Viborgs ældste borger for lov at trykke på knappen til centrets julelys, men første gang for Inger Bertha Petersen - og centerchefen håber på, at se hende igen til næste år.

Centerchefen i Sct. Mathias Centret håber på, at se Inger Bertha Petersen til juletræstænding næste år.
Centerchefen i Sct. Mathias Centret håber på, at se Inger Bertha Petersen til juletræstænding næste år.
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST

- Det er jo en hyggelig opgave, men det er også vigtigt, for det er en stor opgave at tænde lyset på hele vores center - og jeg synes, at jeg kan se på hendes glæde, at det er flot det her, fortæller han.

Så hvis Sct. Mathias Centret mangler én til at tænde julelyset igen næste år, så har Inger Bertha Petersen også allerede fortalt, at hun gerne kommer forbi igen.

I Viborg by er det borgmesteren, der står for at tænde selve juletræet i midtbyen.