BUPL: Politikerne må tage ansvar for skolen

Medmindre politikerne i Viborg kommune er parate til at finde mærkbart flere penge til skoleområdet, så skal de tage ansvar for, hvordan pengene bruges.

Så klart lyder budskabet fra pædagogerne i Viborg Kommune, efter et flertal i Viborg Byråd har besluttet at droppe arbejdet med en ny skolestruktur frem til næste valg.

- Lige nu ser det ud som om, Viborgs politikere vil fraskrive sig ansvaret ved at give skolen 'ro', men med faldende børnetal i kommunen, få ressourcer og mange små enheder, er det en uansvarlig position, siger Søren Kjær Roslyng i en pressemeddelelse på vegne af pædagogerne på skoleområdet i Viborg Kommune.

Viborg Kommune er blandt de kommuner i Danmark, der bruger mindst på skoleområdet pr. barn. I år vil det sige, at Viborg Kommune samlet set bruger 130 mio. kr. mindre end Herning Kommune på skoleområdet. Og det er ikke holdbart, mener pædagogernes fagforening, BUPL.

- De 16 mio. kr., byrådet slår sig op på at ville tilføre, svarer bare til de besparelser, der i forvejen var planlagt de kommende år, så der er altså ikke tale om at tilføre penge, siger Søren Kjær Roslyng og forsætter:

- Tværtimod vil det faldende børnetal i de kommende år alene resultere i, at en større andel af pengene vil blive brugt på administration, og det vil resultere i, at de ansatte bliver presset yderligere.

Pressede pædagoger

Pædagogerne er pressede ude på skolerne. Mange steder er der uklare rollefordelinger, og flere steder er der ikke tid og penge til, at pædagoger og lærere kan mødes og planlægge undervisningen. Det presser det pædagogiske personale, påpeger BUPL.

- Det sidste år er sygefraværet steget fra 3,6 % til 4,4 % for de ansatte på skolerne, og alt tyder på, at det vil forsætte, hvis ikke politikerne prioriterer det pædagogiske arbejde, fortæller Søren Kjær Roslyng.

For børnenes skyld

De seneste udmeldinger fra politikerne i Viborg Kommune bekymrer BUPL, som ønsker, at politikerne skal tage ansvaret på sig for børnenes skyld.

- Der er en tendens til, at debatten om den nye skolestruktur bliver til en debat om landsbyernes overlevelse. Kunne vi ikke holde blikket på bolden og tænke på, hvordan børnene får de bedste muligheder for at lære - og ikke så meget på, hvor skolen eller skoleledelsen skal ligge? Spørger Søren Kjær Roslyng.