Brand i Vorning i nat

Ubeboet hus udbrændte totalt. Politiet undersøger årsagen til branden.

Det var omkring kl. 02 i nat at Viborg brandvæsen rykkede ud til brand i et hus på Digevej i Vorning ved Tjele.

Huset er et af Låsby Svendsens huse, og det udbrændte totalt.

Det var naboerne, som opdagede ilden, men før brandvæsnet nåede frem stod overetagen i lys lue. Politiet undersøger i øjeblikket, om der er tale om en påsat brand.