Bosted får hård kritik: Knytnæveslag under vagtskifte

Bostedet Tårnly får hård kritik efter, at en mand med Downs syndrom fik et knytnæveslag i hovedet. Derfor har de nu ændret deres rutiner.

Bibianna Smidt har mange billeder af sin søn, og i sidste uge fik hun endnu et til samlingen. Et, hun dog helst havde undværet.
Bibianna Smidt har mange billeder af sin søn, og i sidste uge fik hun endnu et til samlingen. Et, hun dog helst havde undværet.
Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Christoffer Smidt er 21 år og har Downs syndrom. Derfor bor han på botilbuddet Tårnly i Viborg, hvor der også er borgere i aflastning – og her går det altså galt.

I lørdags fik han nemlig et knytnæveslag lige i hovedet af en borger, som var i aflastning. Den episode kunne dog nemt være undgået, mener Christoffer Smidts mor.

Sådan så Christoffers ansigt ud efter knytnæveslaget. Slaget fik Bibianna op i det røde felt. - Jeg var først gal. Jeg var på sin vis glad for, at jeg ikke lige kunne køre hjem til Viborg der lørdag aften, for jeg var rasende, siger hun.
Sådan så Christoffers ansigt ud efter knytnæveslaget. Slaget fik Bibianna op i det røde felt. - Jeg var først gal. Jeg var på sin vis glad for, at jeg ikke lige kunne køre hjem til Viborg der lørdag aften, for jeg var rasende, siger hun.
Foto: Privatfoto

Hun har nemlig flere gange oplevet, at der ikke har været personale nok – især ikke, når der har været borgere i aflastning.

- Der er ikke plads til, at der går noget galt. Der er kun plads til det rent praktiske. Og det gør de rigtig godt. Men der er ikke plads til, at der kan gå et eller andet galt - og med den type borgere VIL der gå et eller andet galt, siger Bibianna Smidt.

Og hun er tilsyneladende ikke alene om den overbevisning. Socialtilsyn Midt har netop udgivet en rapport om Tårnly, hvor medarbejderne fortæller, at ”ressourcerne er få og opgaverne flere”, ligesom de pårørende mener, ”at der ikke er tilstrækkeligt med personaleressourcer.”

Ny procedure

Fra bostedets side forklarer de, at personalet var ved at holde et møde i et andet hus for at overgive vagten til en anden, da knytnæven faldt. De beskriver det som uheldigt og fortæller, at de allerede har ændret proceduren således at vagtskiftet foregår i det hus, hvor borgeren er.

- Selvfølgelig skal der være opmærksomhed på det, og jeg kan kun dybt beklage, at der har været sket den her episode. Personalet er også kede af det, det er jeg sikker på, siger Åse Kubel Høeg
Formand, Social- og sundshedsudvalget, Venstre, Viborg Kommune.

Foruden nye rutiner omkring vagtskiftet, har bostedet vagtsat ekstra personale de næste to weekender. Det er dog ikke nok, mener Christoffer Smidts mor, Bibianna Smidt.

- Jeg kommer uanmeldt. Og det gør jeg ikke for at kontrollere - jo, måske lidt, men jeg kommer uanmeldt 2-3 gange om ugen og også anmeldt. Og det gør jeg for at se, om min dreng har det godt nok, siger hun.

Christoffer Smidt har boet på Tårnly de seneste to år.

2:09