Boligforening i Viborg får delebiler på el

Delebiler vinder frem i landsdelen. I dag får beboerne i to af Boligselskabet Sct. Jørgens boligområder i Viborg deres egne delebiler på el.

Delebil Ikast

To delebiler på Klostervænget og to delebiler på Ellekonebakken til brug for beboerne i knap 1000 boliger tilhørende Boligselskabet Sct. Jørgen. Det er en realitet i 19. januar 2017, når delebilskonceptet TADAA! åbner bildørene i Viborg.

I praksis fungerer  det sådan, at beboeren køber et abonnement, via en app booker en eldelebil, henter den på en p-plads nær boligen, låser bilen op med appen og kører så meget, som han eller hun har brug for. En løsning, som er nem at administrere for både bruger og boligorganisation.

I Boligselskabet Sct. Jørgen glæder man sig over delebilsordningen og ser frem til at give de beboere, der kun har brug for bil en gang imellem mulighed for ned adgang til transport.

- Mange af vores beboere har ikke et dagligt behov for bil. Med delebilsordningen får de nu muligheden for at gøre ting, de ikke hidtil har haft mulighed for og så slipper de for selv at stå for vedligehold og reparation af bilen. Oveni det kommer det samfundsmæssige aspekt i forhold til miljøet, idet bilerne er eldrevne, fortæller Klaus Madsen, driftsforretningsfører i Boligselskabet Sct. Jørgen

I forbindelse med etableringen af ordningen har boligselskabet indgået et samarbejde med Energi Viborg. Delebilerne står fast ved nogle nyligt opsatte ladestandere i boligområderne, som Energi Viborg står bag.

Ud over Skjern har virksomheden TADAA! biler på flere midt- og vestjyske veje i Ikast, Herning og Silkeborg. 

 

2:22
Delebilerne kører stadig kun en brøkdel af de samlede kilometer, men der kommer flere og flere af dem.