Det vrimlede med scootere på gågaden i Bjerringbro fredag formiddag.
Men det var ikke motorlarm og lugten af benzin, der hærgede - men derimod cirka 75 børn på røde scootere, som drønede gennem byen.
De deltog i scooterræs for byens dagplejebørn, som var arrangeret af to lokale dagplejere.
Selvom en enkelt forsøgte at tyvstarte løbet, forløb dagens ræs som planlagt, og børnene afsluttede løbet med lidt at spise og et diplom for deres deltagelse.
Se et glimt fra ræset i Bjerringbro i videoen øverst i artiklen.