Billeder fra Danish Air Show: 125.000 så på fly i Karup
Forsvaret inviterede i dag til Danish Air Show i Karup, og det var et tilløbsstykke, der tiltrak mange flyinteresserede.
Hele dagen har store flyopvisningshold lavet spektakulære formationer over Karup. Mere end 130 fly blev vist frem på Flyvestation Karup, da der blev holdt Danish Air Show.
Ifølge Forsvaret, så har omkring 125.000 gæster været forbi i dag for at se kampfly, helikoptere og transportfly udføre vilde manøvre i luften.