Lørdag eftermiddag skete der et voldsom trafikuheld på landevejen mellem Herning og Viborg.
En bilist kom kørende ad landevejen, da to sneplove kom kørende i modsatte retning. Føreren af personbilen, en 26-årig mand fra Herning, blev åbenbart nervøs for om sneplovene var kommet for langt over i hans vejbane. Den 26-årige trak ud til højre, hvor han mistede herredømmet over bilen i det glatte føre.
Ramte sneplov
Bilen kurede med siden til direkte over i den ene sneplov og blev totalskadet. Bilens fører slap heldigt fra uheldet, mens passageren, en 18-årig kvinde fra Rødekro, måtte en tur på hospitalet med brækket lårben.
- Begge parter siger, de kører med cirka 60 kilometer i timen, men sammenstødet er ret voldsomt. Sneploven bliver rent faktisk rykket af lastbilen, så noget kraft har der selvfølgelig været på, siger Henrik Thomassen, vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi.
Se flere billeder fra uheldet herunder: