Bil kørte ind i stillestående traktor

Fredag aften kørte en personbil ind i en stillestående traktor ved Møldrup.

Ingen er kommet alvorligt til skade.
Ingen er kommet alvorligt til skade.
Foto: Flemming Christensen

To personer er fragtet til skadestuen efter en trafikulykke på Gammel Aalborgvej ved Møldrup. En personbil kørte ind i en stillestående traktor omkring klokken 17.50. 

Traktoren stod parkeret i bilens vejbane med lyset tændt, da den var ved at blive læsset. Føreren af bilen overså dog traktoren og ramte frontalt ind i den.

Ingen er dog kommet alvorlig til skade.