Bil efterladt i kirkehus

En bil torpederede natten til søndag et kirkehus ved Skjern Kirke i Tindbæk. Politiet skal nu finde ud af, om det er ejeren, der har "parkeret" den der.

bil i kirkehus.jpg

Der ventede et opsigtsvækkende syn, da en tidligere ansat ved Skjern Kirke i Tindbæk søndag morgen var en tur forbi kirken. En bil har natten til søndag torpederet det lille kirkehus på plænen foran kirken.

- Vi kan se, at begge airbags er udløst, og så var bilens katastrofeblink tændt. Men ejeren var der ikke noget spor af, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Om det overhovedet er ejeren af bilen, der har stået for den noget usædvanlige parkering ved politiet endnu ikke.

- Nej, vi skal have fundet ejeren og sikret os, at vedkommende er i god behold, og så må vi finde frem til en forklaring på ulykken derfra, siger Ole Vanghøj.

Der var ingen gudstjeneste planlagt i kirken denne søndag. Det kan alligevel godt være, at kirkegængerne i Skjern Kirke får det usædvanlige syn at se. Der kan nemlig gå et stykke tid før bilen bliver fjernet, fordi den i følge politiet er kørt så langt ind i kirkehuset, at man risikerer at hele huset falder sammen, når bilen bliver trukket fri.

 

bil i kirkehus 2.jpg