Arriva-tog udsat for hærværk: Sten kastet mod togets rude - flere tog aflyst

Der er blevet kastet sten mod et tog, der holdt parkeret på banegården i Viborg. Forruden er så skadet, at toget ikke kan køre.

Et Arriva-tog, der holdt parkeret på stationen i Viborg er natten mellem onsdag og torsdag blevet udsat for hærværk (arkivfoto).
Et Arriva-tog, der holdt parkeret på stationen i Viborg er natten mellem onsdag og torsdag blevet udsat for hærværk (arkivfoto).
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Flere togafgang torsdag morgen er blevet aflyst, da et af Arrivas tog er blevet udsat for hærværk.

- Der er nogen, der har kastet sted på togets rude, mens det holdt på stationen i Viborg, siger Pia Hammershøy Splittorff, der er kommunikationschef hos Arriva.

Indtil videre har togafgange mellem Viborg og Struer og Aarhus og Herning været påvirket af hærværket, da flere afgange er blevet aflyst. Blandt andet toget, der klokken 8.08 skulle være kørt fra Herning til Aarhus.

- Det kan godt give lidt udfordringer hele dagen, da vi skal tage et helt togsæt ud af driften, siger Pia Hammershøy Splittorff.

Arriva er lige nu i gang med at rykke rundt i deres planlægning, så færrest mulige afgange bliver aflyst på grund af hærværket.