Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt efter en 17-årig landbrugsmedarbejder kom til skade i forbindelse med sit arbejde på en landejendom på Knudbyvej i Løgstrup ved Viborg.
Ulykken skete onsdag formiddag, da en flok kreaturer skulle læsses. Vognen til dyrene blev af uforklarlige årsager ved med at trille, og derfor kom den 17-årige i klemme mellem vognen og et metalgitter.
- Han blev mast fra hoften og ned, så han blev kørt med ambulance på sygehuset. Han er dog ikke alvorlig skadet, siger Andreas Bang Andersen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg.
Politiet venter nu på rapporten fra Arbejdstilsynet, der blev tilkaldt efter ulykken.