Anja får parkinsonramte til at svinge hofterne: - De glemmer, de er syge

Hun arbejder egentlig som fysioterapeut, men da Anja Højgaard-Sørensen så, hvad dans kunne gøre for parkinsonspatienter, blev hun også danseinstruktør. Det var hendes patienter, der opfordrede hende til at blive det.

- "Ejj, vi var til dans, og var det ikke noget for dig?" - Nej, det er det ikke. Overhovedet ikke. Men da så nummer fire spurgte og sagde, at det lige var noget for mig, så sagde jeg – så stik mig da det nummer, siger Anja Højgaard-Sørensen, der er fysioterapeut ved FysioDanmark i Viborg.

Så nu danser hun to gange om ugen i Viborg. Til at begynde med havde hun ét hold – nu er hun oppe på fire fyldte hold om ugen.

- Jeg er fodboldpige, så det ligger slet ikke til mig at danse. Så så snart jeg blev certificeret var det hjem på stuegulvet og øve mig, griner hun.

Anja Højgaard-Sørensen er uddannet ballroom fitness-instruktør. Konceptet går ud på, at man kan danse alene eller tage sin raske partner med. Det er gratis, og målet med at uddanne instruktører som Anja er, give Parkinson-patienterne mere livsglæde og bedre motorik.

- De ufrivillige bevægelser og langsomheden det glemmer de alt om. De glemmer alt om, at det er farligt at gå baglæns eller gå med lukkede øjne, for musikken får dem til at glemme det, og jeg guider dem hele tiden til, hvad de skal, siger Anja Højgaard-Sørensen.

Vi får det tilbage, vi havde engang

Bertel Jensen og Mary Mikkelsen har været med lige fra starten. Faktisk var Mary en af dem, som ihærdigt prøvede at overtale Anja til at blive instruktør.

- Hun kan virkelig sætte fut i fejemøget, siger Bertel Jensen fra Viborg.

Bertel er ramt af Parkinsons, og sygdom gør mange ting svært. Men når han danser, kan benene for en gang skyld følge med.

- Før var jeg lidt mere ubehjælpsom. Det har ændret sig til det bedre, siger Bertel Jensen.

Bertel og Mary har gået til folkedans i en menneskealder. Det kan Bertel ikke længere. Men når de danser hos Anja, får de pludselig lidt af det tilbage, de engang havde.

- Vi kan komme her og danse igen. Det giver os virkelig en masse positivt, siger Mary Mikkelsen.

Sygdommen gør med tiden kroppen langsommere og mere stiv. Derfor kan det virke helt utroligt, at kroppen pludselig kan danse.

- Det er helt tydeligt, for her i julen har der været en lang periode, hvor der ikke har været noget dans. Nu er det kommet op at stå igen, og nu er det mærkbart, når vi går tur, siger Mary Mikkelsen, der er Bertels partner.

- Det er simpelthen på grund af musikken, at kroppen kan danse. Man skal slet ikke undervurdere effekten af den musik og den rytme, de får. Mange har den der klisterfornemmelse, hvor de føler, de sidder fast i gulvet. Og så anbefaler jeg dem at høre musik, fordi det får kroppen til at slappe af, og får hovedet til at glemme at låse kroppen, siger Anja Højgaard-Sørensen.

Selvom instruktøren er professionel, når hun er på arbejde, så bliver hun ofte rørt, når hun ser, hvad dansen gør ved sygdommen.

- At se den glæde, de har i deres krop, og se den frihed de pludselig får i en time, hvor de glemmer alt om Parkinsons. Det er så godt. Og jeg bliver meget rørt af det. Jeg har da lige være henne i hjørnet og fælde en tårer engang imellem, for det gør bare et eller andet ved dem. Og den kærlighed, de finder til deres partner, når de står i den dans her – det er bare så fedt, siger Anja Højgaard-Sørensen.