Anholdt for afpresning

Politiet holder kortene tæt til kroppen i sag om afpresning i Viborg.

viborgpolitiExt.jpg

En 21-årig mand fra Viborg blev mandag anholdt og sigtet for afpresning og trusler.

Sagen efterforskes af lokalpolitiet i Viborg, og her er man meget tilbageholdende med oplysninger. Offeret skulle være en anden ung mand fra Viborg, men hvad der ligger bag afpresningen vil politiet ikke fortælle.

Det skyldes, at den 21-årige tirsdag skal fremstilles i et grundlovsforhør, hvor anklageren vil bede dommeren om at få dørene lukket.