Alger stopper vandhunde

Blågrønne alger har det godt i det varme og solrige vejr. Nu opblomstrer de i søer og i Limfjorden.

130710BadningFraraades001.jpg

I sidste uge måtte Vesthimmerlands Kommune advare mod badning i Limfjorden ved Lovns, og nu fraråder også Viborg Kommune badning i Tjele Landsø og Bigum Sø på grund af giftige blågrønne alger. Det er normalt først i sensommeren, at algerne dukker op, men i år er de altså tidligere på den. Giftstoffer fra algerne kan give forgiftning, hvis man sluger for meget vand, og algerne kan også give hudirritationer og udslet på kroppen. Også hunde kan få alvorlige forgiftninger.