83-årige Egil broderer sig ud af corona-tristessen: Jeg kan ikke sidde og trille tommelfingre hele dagen
Broderi fylder det meste for pensionisten Egil Lauritsen, der tog håndarbejdet frem efter en skilsmisse for 50 år siden. Nu holder det corona-hverdagen og humøret i balance.
Der er ikke meget at lave.
Landet er lukket ned, og de fleste kender vel efterhånden følelsen af at være låst fast derhjemme. Den kender 83-årige Egil Lauritsen fra Viborg også. Men han broderer sig ud af den.
- Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal få tiden til at gå med. Jeg kan ikke sidde og trille tommelfingre og sove morfar hele dagen, siger den pensionerede taxachauffør.
Han bor i en lejlighed i Viborg, og normalt kommer han ud af lejligheden hver eneste dag. Han har en fortid som langdistanceløber og holder sig gerne i gang både fysisk og mentalt. Han går han til bankospil og styrketræning. Men alt er aflyst nu, så tiden går næsten udelukkende med broderiet.
- Jeg er ikke så mobil, som jeg var engang. Det her er noget, man kan foretage sig lige her, siger han fra sofaen i lejligheden og fortsætter:
- I den tid vi, lever i nu her, der fylder det måske 95 procent af min tid. Når hjemmeplejen har været her og hjulpet mig i mine strømper, så er det som regel ved at være lyst, og så går jeg i gang med at sy, siger Egil Lauritsen.
Det er stramaj, meget af det han laver. Broderede mønstre og billeder på lærredsstof.
Ligeberettigelse
Det var ekskonen, der fik ham ind i det.
Dengang, de gik fra hinanden i 70'erne, fortæller Egil Lauritsen. Skilsmissen tog på "nerverne", men ekskonen foreslog, at han tog fat i stramaj og broderinål, og det endte med at hænge godt fast i Egil Lauritsen.
Siden tog han fat på det, imens han ventede på kunder i taxaen.
- For at få tiden til at gå og glemme dagens besværligheder, så fandt jeg på at sidde og sy i bilen, siger Egil Lauritsen.
Og det virker altså endnu.
- Det er meget afslappende. Nu kan jeg slet ikke undvære det, siger han.
Han broderer løs på pudevår og bogmærker. Nogle af dem sælger han, og andre forærer han væk.
Men selv om det var en kvinde, der åbnede broderiets verden for ham, mener han ikke, der er noget særligt feminint over nål og tråd.
- Nej, det synes jeg ikke, siger han.
- Man fordriver tiden på en fornuftig måde, og man kan gøre nogle andre glade, når man forærer det væk. Det er allemandsret. Vi har ligeberettigelse her i livet jo, siger Egil Lauritsen.
