81-årig tæsket i Løgstrup

Politiet har søndag formiddag modtaget en anmeldelse om vold mod en 81-årig mand fra Løgstrup. En 40-årig kvinde er anholdt og sigtet i sagen.

20150712loegstrup.jpg

En 81-årig mand anmeldte søndag formiddag, at han lørdag aften havde besøg af en 40-årig kvinde, der har tæsket ham, og han har fået skader i hovedet og på kroppen. Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 40-årige kvinde er søndag formiddag blevet anholdt og sigtet for vold mod den 81-årige mand.

Begge personer er på sygehuset til retsmedicinske undersøgelser for at finde eventuelle spor fra vold. Derudover har politiet været i gang med at undersøge den 81-åriges hjem og det sted, hvor den 40-årige kvinde blev anholdt.

Det vides endnu ikke, om den 81-årige har været i livsfare.