74-årig fra Grønhøj dræbt

Politiet har frigivet navnet på den ældre mand, der igår mistede livet i en trafikulykke nord for Frederiks.

Ulykkefrederiks.jpg

Da en bus og en varevogn igår kørte sammen på Herningvej nord for Frederiks mistede den 74-årige Warner Stenfeldt Dürr fra Grønhøj livet. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. Ifølge vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi, kom den ældre mand kørende i en varevogn fra Grønhøjvej og ud på Herningvej, hvor han blev ramt af bussen.

Buschaufføren forsøgte at undvige, men uden held. Bussen væltede om på siden ved sammenstødet, men ingen af de fem ældre passagerer kom alvorligt til skade. Også chaufføren af bussen slap uden store fysiske skader.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad skal de nærmere omstændigheder omkring ulykken klarlægges de kommende dage.