6.700 cykelryttere på vej til Viborg

DGI Hærvejsløbet har igen sendt tusindvis af motionscykelryttere på vejene i retning mod Viborg.

Aldrig har der været så mange tilmeldte til DGI Hærvejsløbet, som der er i går.
Aldrig har der været så mange tilmeldte til DGI Hærvejsløbet, som der er i går.
Foto: Martin Paldan

Hvis du lørdag synes, der er flere cyklister på vejene, end der plejer, så har du set rigtigt.

Efter et corona-aflyst løb i 2020 har DGI Hærvejsløbet igen i år sendt tusindvis af cykelglade motionister ud på de danske lande-, skov- og grusveje.

Hele 6.700 deltagere – hvilket er ny rekord – er i dag med til at sætte Hærvejen i bevægelse ved Danmarks største cykelevent.

- Det er en kæmpe fornøjelse og forløsning at komme i gang. Det er et af de år med flest sommerfugle i maven, da flere ting skulle hænge sammen forud for løbet, fortæller løbsleder for DGI Hærvejsløbet, Magnus Korsgaard Nielsen.

Deltagerne starter i år i 13 forskellige byer, så der ikke samlet for mange et sted. Derudover kører motionscykelryttere på fem forskellige ruter og ankommer til to forskellige målområder i Viborg samt et målområde i Christiansfeld.

De første deltagere blev allerede sendt afsted i morges klokken 07.00.

- Det er gået super godt og bedre end forventet. 9 ud af 10 deltagere vidste, at de skulle have coronapas klar, når de kom, så afviklingen af starten har kørt godt, siger løbslederen.

Motionscyklisterne blev sendt afsted i morges fra 13 forskellige steder.
Motionscyklisterne blev sendt afsted i morges fra 13 forskellige steder.
Foto: Thomas Nyhus

Ansvar følger med

Selvom samfundet er begyndt at åbne mere og mere op, så følger der et ansvar og nogle forpligtelser med, når så stort et arrangement skal afvikles.

- Vi laver et af de allerførste og største idrætsarrangementer under den nye bekendtgørelse. Det er vi super stolte af. Vi er 100 procent vores ansvar bevidst, siger Magnus Korsgaard Nielsen.

Der er nogle få restriktioner ved løbet i år, men løbslederen håber, at deltagerne knap kommer til at mærke det.

- Vores frivillige foreninger ved startstederne og i de tre målområder gør alt for, at deltagerne igen skal have verdens fedeste oplevelse, fortæller løbslederen for DGI Hærvejsløbet.