42-årig mand trafikdræbt

En 42-årig mand blev søndag formiddag dræbt ved Rødkærsbro.

ambulance_udryk_landevej2_0.jpg

En 42-årig mand mistede søndag sidst på formiddagen livet ved Rødkærsbro. Manden blev dræbt på Århusvej på strækningen mellem Rindsholm og Rødkærsbro.

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høegh, oplyser, at manden var død ved ankomsten til sygehuset efter at være blevet ramt af en lastbil.

- Lastbilchaufføren fortæller, at den 42-årige holdt på en vigeplads. Pludselig trådte han ud foran lastbilen. Chaufføren havde ingen chance for at nå at undvige ham, siger Gert Høegh.