3F overvejer sag mod Tvilum

Fagforeningen 3F mener, at der ikke var tale om reelle forhandlinger om lukningen af møbelfabrikken Tvilum i Skringstrup ved Skals.

241111Tvilum.jpg

De 40 medarbejdere i produktionen på møbelfabrikken Tvilum i Skingstrup fik for to dage siden deres fyreseddel. Det gjorde de, efter ledelsen for flere uger siden meddelte medarbejderne, at fabrikken stod til lukning. De seneste uger er blevet brugt på at forsøge at finde et alternativ til lukningen. Men fagforeningen 3F mener ifølge Viborg Stifts Folkeblad ikke, der har været tale om reelle forhandlinger. Efter deres mening var fabrikken allerede dødsdømt inden forhandlingerne gik i gang.

- Virksomheden havde bestemt sig på forhånd, og det har de også indrømmet undervejs. Så vi har forhandlet på skrømt, siger Bent Madsen, der er næstformand i 3F i Bjerringbro til avisen.

Næstformanden overvejer nu, om han skal rejse sagen i det faglige system, da han ikke mener, reglerne er blevet fulgt. Der vil dog gå et par uger inden beslutningen bliver truffet.

1:44
Tvilum-koncernen har besluttet af lukke den tidligere Scanbirk-fabrik i Skringstrup. 40 ansatte mister jobbet.