18-årig i solo-trafikulykke

En 18-årig ung mand kørte i eftermiddags i grøften ved Viborg.

091111Uheld.jpg

Omkring klokken 14 onsdag eftermiddag mistede en 18-årig ung mand fra Viborg herredømmet over sin Opel, da han kørte af Enghavevej i Rødding, nordøst for Viborg. Bilen endte i grøften, og da den 18-årig havde smerter i nakken måtte han skæres fri af bilen. Politiet ved endnu ikke, hvor alvorligt bilisten er kommet til skade, men han blev kørt med ambulance til sygehuset i Viborg.

Enghavevej er en smal vej, men trafikken kunne alligevel køre stille forbi ulykkesstedet.