15-årige Cecilie udgiver sin egen bog: Det er vildt

Cecilie Bødker kan nu kalde sig for forfatter. Hun har skrevet sin egen fantasyroman, og nu bliver den snart udgivet.

15-årige Cecilie Bødker fra Bjerringbro får snart udgivet sin første bog. Onsdag fik hun lov til at tage et kig på det færdige resultat, før bogen rammer butikkerne i næste uge.

- Det er jo lige halvandet års arbejde, man står med her i hænderne. Det er vildt, siger Cecilie Bødker om den færdige bog.

Hun har brugt halvandet år på at skrive en roman. Hun har skrevet den i genren fantasy, og det er der en særlig grund til.

- Jeg elsker, at der ikke er nogen begrænsninger. Man skal ikke tænke på, om det er realistisk. Man kan gøre lige, hvad man har lyst. siger hun om sit valg af genre.

Hun har skrevet en bog, der er så god, at et forlag i Skive har besluttet sig for at udgive den.

- Jeg læste den igennem, og jeg synes simpelthen, den var så god, at jeg gerne ville udgive den, siger Ry Kristensen, der er forfatter og indehaver af forlaget Evig.

Bogen hedder Løvinden og bliver snart udgivet af forlaget Evig
Bogen hedder Løvinden og bliver snart udgivet af forlaget Evig
Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST
 

Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Kultur.